Overskrift Dato publiceret

Oplæg til generel drøftelse af de statslige energisparekrav

09/07/2013


Det må forudses, at det vil blive sværere og sværere at finde nye energispareinitiativer og dermed leve op til energisparekravene. Det ønskes derfor, at politikerne tager stilling til, hvorledes energisparekravene kan efterleves i de kommende år.

Pt. er det op til forsyningsselskaberne at "skaffe" energibesparelserne enten ved optimering af eget ledningsnet og  varmecentraler, samt konverteringer til fjernvarme eller anden energivenlig opvarmningsform. Kan målet ikke nås, må
besparelsen forsøges hentet hos forbrugerne. Man vil hermed kunne opnå besparelser på vinduesudskiftning, efterisolering af tage og ydervægge samt optimering af varmeanlæg. På et tidspunkt når man til, at der ikke er flere vinduer at udskifte, at der ikke er flere tage at isolere, samt at der ikke er flere olie- og gaskedler tilbage at skifte. Samtidig bliver standardværdierne mindre og mindre, da man skal til at f.eks. udskifte 2-lags energivinduer til 3-lags energivinduer, efterisolere fra allerede 200 mm på taget og op til 350 mm, samt kun udskifte enkelte dele på varmeanlægget. Nogle energibesparelser kan ikke tælles med grundet manglende indberetning til varmeværket, andre ved for sen indberetning.

Skal et forsyningsselskab spare 10.000 MWh hvert år, svarer dette til varmeforbruget for 555 småforbrugere, hvis hver forbruger sparer 18,1 MWh om året. Skal de 10.000 MWh hentes kun hos forbrugerne hvert år, vil det sige, at der er 555 forbrugere hvert år, som skal blive 0-energihuse.

Ser vi på nedenstående graf, der viser den typiske fordeling af de opnåede energibesparelser, ses det, at en stor del af energisparemålet skal hentes hos forbrugerne nemlig 40 %. Forbrugerne skal altså spare 4.000 MWh pr. år, hvis
målet er 10.000 MWh, hvilket svarer til, at 220 småforbrugere skal bliver 0-energihuse. Dette kan ikke lade sig gøre i praksis. Forsyningsselskaberne vil dermed "løbe tør" for varmeaftagere.


Ser man samtidig på regeringens målsætning om, at vi kun skal benytte 25 % af energiforbruget i 2050, er det en nødvendighed, at energisparemålene opnås hvert år.

Spørgsmålet går på, når tidspunktet kommer, hvor der ikke er flere opnåelige besparelser hos forbrugerne, hvor skal besparelserne så komme fra? Hvis målet skal nås hvert år, skal der sættes ind overfor storforbrugerne, som vil kunne bidrage med de største energibesparelser. Vi skulle gerne undgå, at det bliver lagt på forbrugerens regning som en slags SKAT.




Solrød Fjernvarme udvider

02/10/2012

Fra Dagbladet:

HAVDRUP: På onsdag 3. oktober klokken 8.30 går gravemaskiner og
entreprenører i gang med at grave og lægge rør i Gl. Havdrup. Det betyder, at
beboerne i området kan vælge at sige farvel til oliefyr eller elvarme og goddag til miljøvenlig
fjernvarme baseret på halm.
Alle er
velkommen til at være med, når det går løs på onsdag morgen. Entreprenøren
starter i Blindgyden, og der vil være kaffe og morgenbrød til de morgenfriske.

80 procent af grundejerne i Gl. Havdrup har lavet aftale med Solrød
Fjernvarme om at blive tilsluttet halmvarmen.
-Vi har haft og har stadig et
fantastisk godt samarbejde med Gl. Havdrup landsbylaug og Solrød Kommune om
udviklingen af fjernvarmeprojektet , så vi har
store forventninger til den nu igangsatte gennemførelse af projektet, siger Kaj
Holm, som er varmeforsyningschef i Solrød
Fjernvarme.
Solrøds borgmester Niels Hörup ( V) er også meget tilfreds med
samarbejdet, som han betegner som unikt og epokegørende.
-I Solrød Kommune
har vi i de sidste mange år arbejdet seriøst på, at skabe et klima-og
miljøvenligt samfund. Til det hører at vi, i samarbejde med vores borgere og
lokale virksomheder, arbejder med, at løse klimaudfordringen ved at sætte gang i
projekter, der kan reducere udledningen af CO2. Halmvarmeprojektet i Gl. Havdrup
er et meget fint eksempel på dette. Samtidig er projektet et eksempel på et
samarbejde når det er bedst. Alle parter har udvist en høj grad af ansvarlighed
over for at løse de klimaudfordringer som vi alle står over for ved at arbejde
målrettet og med respekt for hinandens viden og erfaring.
Jeg håber derfor,
at de positive erfaringer fra projektet kan være til inspiration for andre i
Danmark, som har samme behov, siger borgmester Niels Hörup.
Fra SFV går i
gang med at grave og lægge rør, og til alle er installeret -de første kunder
kobles allerede på i januar 2013 -går der cirka fire måneder. Gl. Havdrup
Landsbylaug har etableret en lokal olieberedskabsgruppe som vil sørge for, at de
husstande, der har oliefyr ikke løber tør for olie eller køber for meget olie
inden de får fjernvarmen tilsluttet.

Roskilde Forsyning udvider

07/09/2012

Her følger direktør Torben Christiansens indlæg om udbygning af fjernvarme mod Risø. Indlægget blev holdt på netværksmødet i september 2012 og gav anledning til bred erfaringsudveksling: Konvertering i Himmelev Markedsf__ring.pdf

Medlemmer 1

25/05/2012

Under denne rubrik vil der indgå erfaringer, vigtige og mindre vigtige oplysninger og andet godt fra alle medlemmer af netværket - og selvfølgelig også fra dem, der har indsendt materiale til sekretariatet. 

Udbygningen af fjernvarme i f.eks. parcelhusområder er et af de aktuelle punkter, og her har nogle distributionsselskaber allerede gode erfaringer, der skal udveksles. På netværkets næste møde, vil der således være erfaringsudveksling om dette.

Medlemmernes bidrag vil blive refereret under denne rubrik.

Records 1 to 4 of 4  

Logo netvarme.dk

Webdesign COMKON