Oplæg til generel drøftelse af de statslige energisparekrav


Det må forudses, at det vil blive sværere og sværere at finde nye energispareinitiativer og dermed leve op til energisparekravene. Det ønskes derfor, at politikerne tager stilling til, hvorledes energisparekravene kan efterleves i de kommende år.

Pt. er det op til forsyningsselskaberne at "skaffe" energibesparelserne enten ved optimering af eget ledningsnet og  varmecentraler, samt konverteringer til fjernvarme eller anden energivenlig opvarmningsform. Kan målet ikke nås, må
besparelsen forsøges hentet hos forbrugerne. Man vil hermed kunne opnå besparelser på vinduesudskiftning, efterisolering af tage og ydervægge samt optimering af varmeanlæg. På et tidspunkt når man til, at der ikke er flere vinduer at udskifte, at der ikke er flere tage at isolere, samt at der ikke er flere olie- og gaskedler tilbage at skifte. Samtidig bliver standardværdierne mindre og mindre, da man skal til at f.eks. udskifte 2-lags energivinduer til 3-lags energivinduer, efterisolere fra allerede 200 mm på taget og op til 350 mm, samt kun udskifte enkelte dele på varmeanlægget. Nogle energibesparelser kan ikke tælles med grundet manglende indberetning til varmeværket, andre ved for sen indberetning.

Skal et forsyningsselskab spare 10.000 MWh hvert år, svarer dette til varmeforbruget for 555 småforbrugere, hvis hver forbruger sparer 18,1 MWh om året. Skal de 10.000 MWh hentes kun hos forbrugerne hvert år, vil det sige, at der er 555 forbrugere hvert år, som skal blive 0-energihuse.

Ser vi på nedenstående graf, der viser den typiske fordeling af de opnåede energibesparelser, ses det, at en stor del af energisparemålet skal hentes hos forbrugerne nemlig 40 %. Forbrugerne skal altså spare 4.000 MWh pr. år, hvis
målet er 10.000 MWh, hvilket svarer til, at 220 småforbrugere skal bliver 0-energihuse. Dette kan ikke lade sig gøre i praksis. Forsyningsselskaberne vil dermed "løbe tør" for varmeaftagere.


Ser man samtidig på regeringens målsætning om, at vi kun skal benytte 25 % af energiforbruget i 2050, er det en nødvendighed, at energisparemålene opnås hvert år.

Spørgsmålet går på, når tidspunktet kommer, hvor der ikke er flere opnåelige besparelser hos forbrugerne, hvor skal besparelserne så komme fra? Hvis målet skal nås hvert år, skal der sættes ind overfor storforbrugerne, som vil kunne bidrage med de største energibesparelser. Vi skulle gerne undgå, at det bliver lagt på forbrugerens regning som en slags SKAT.




Se alle artikler fra medlemmerne

Logo netvarme.dk

Webdesign COMKON